Alle er velkomne 🤩
Kig forbi i kort tid og hæng 2 julekugler op eller bliv hele dagen og saml 9 kunstige juletræer! 🤩🎄✨
Bøssehuset har flygel, pianøse, billig bar og god stemning - din indre sangmåge skal sættes fri. Intet næb er frit før alle næb er frie! 🎹🍸
Har du ingen sangmåge, kom alligevel og fodr mågerne med klap og kærlighed 👏💗ྀི
Baren åbner kl. 19. Pianøsen sætter sig ved tangenterne kl. 20.
Kom i stemning inden en fed bytur eller hæng ud og skrål med hele natten! 🗣🎤
Så er det igen den tid på året! Er du klar til Juleshow i Bøssehuset?
🎄🍆🌟
Dørene åbner en time inden showet starter! 🚪🎀
fredag/lørdag aftener: dørene åbner kl. 19, showet starter kl. 20
lørdagsmatineer: dørene åbner kl. 15, showet starter kl. 16
Kom og mærk julefreden sænke sig i Bøssehuset med den velkendte duft af vodka med gløgg i og svedige polyesterkjoler mens du oplever et væld af byens billigste og bedste dragstjerner 💋
SÅ ER DET TID IGEN!
🌈🎅🏾🎄🎶🎉🕺🏿🎉🎶🎄🎅🏾🌈
En uforglemmelig, hyggelig og grænsesøgende juleoplevelse ligger igen forude.
Schwanzen Sänger Knaben, det sofistikerede og lille aldrende mandskor, der igennem mere end 29 år har sunget sig ind i hjerter og hjerner på folk og sjofle sjæle, synger atter julen ind i Bøssehuset.
Igen i år vendes med skarpt vinklede tekster og blide introduktioner, alle tænkelige følelser og forventninger omkring julen. Hårdt og kort sagt: De nødvendige sange. Det hele er pakket ind i smukke klange og med uimodståelige koreografier, noter af julegran, dunst af andefedt og duft af rødkål og kanel 🎅🏾🎵🎄🎵🎅🏾
Vi synger om gamle kendinge som den oversete Blotterjulemand , Graveren i Gasse og Peters jul. Om Miraklet i Skamstrup og Julens 12 overraskende dage. Vi synger halvnye sange om studenten Sofus Jensen fra Videbæk og hans økonomiske gennembrud i København, om skilsmissedrengen KENs faderkompleks og om den ældre mand der hjælper en frelser-mand til nye indsigter og Biskop Jensens søn.
Vi synger om juleglæde og julesorger, juleknald og tissemand 🎭
ALT er pakket ind i de smukkeste a capella klange og uimodståelige koreografier🕺🏿
Entré: 200,-
Bestil billetter på:
eller
Place2Book (ikke mulighed for refusion)
Har du en god ide - noget, du gerne vil lave med eller for andre? Alle er velkomne! Vi kan altid bruge flere hænder, som har lyst til at være med til at drive huset og afvikle de arrangementer, der sker i huset.
Til Svans-det-selv kaster vi os ud i håndarbejdets afkroge. Huset trænger sommetider til lidt genopfriskning så giv en hånd med praktiske opgaver. Eller tag strikketøjet med, skriv din sang færdig, lær den svære kunst udi korssting eller giv din fascinator fylde og glimmer.
Hvis du er ny, kom den anden tirsdag i måneden, hvor der vil være aktivister til at byde velkommen:
12. aug
9. sept
14. okt
11. nov