lou mynte er (snart) 25 år gammel og glemmer altid at tjekke sin e-boks og fjerne sin makeup før han går i seng, men det stopper ham ikke fra fortsat at være i live - og det skal fejres!!!
efter en intens tryglen fra hans enorme fanskare og en ekstrem mængde bestikkelse i form af mochi is fra føtex har lou ENDELIG besluttet sig for at holde sin første headlining koncert+fødselsdagsfejring i bøssehuset, og han lover af lovmæssige grunde absolut intet (men off the record bliver det super hyggeligt)
lou mynte vil bringe sange om hotte emner som dumme queer crushes, fuckboys og dårlige tinder oplevelser, men ikke nok med det - han har også somehow fået sine talentfulde homies fra @fusion_officialdancecrew til at varme scenen op, og den skønne @wannatutuwanna til at gøre… hvadend det er hun plejer at gøre. til sidst vil @j.ulsnes aka dj søv9 ramme pulten med en god blanding af queer klassikere og lou’s yndlings bubblegum pop ✨🪩
glæd jer til en aften fyldt med pink, glitter, god musik og dårlige puns når lou mynte indtager bøssehuset d. 7. februar til en skamløs fejring af cringekultur, queer joy og, selvfølgelig, ham selv <3
18.30 døre åbner
19.00 performance
20.30 dj søv9
00.00 døre lukker, tak for i aften <3
Bestil billetter på:
Place2Book
Har du hørt det? Bøssehuset åbner dørene til #Bøssehusets Søndagsskole – fire fabelagtige søndage med samtaler og skønne oplægsholdere under mottoet “Alle er bøsser”. Vi inviterer til et kærligt, ærligt og trygt rum, hvor vi sammen kan finde politisk bevidsthed og fællesskab i en tid, der kan føles utryg for mange.
Den første Søndagsskole finder sted 11. januar 2026 kl. 15:00-18:00, og derefter følger tre lige så spændende søndage. Vi lægger ud med temaet “Kultur, sprog og identitet” – en varm og nysgerrig samtale om sprogets magt og de normer, vi bærer med os. Samtalerne modereres, så der er plads, respekt og ro til alle, og du er hjertelig velkommen – også hvis du helst bare vil lytte ❤️
Man kan deltage én eller flere søndage; der er en rød tråd, men ingen krav. Som altid sørger Bøssehuset for eftermiddagskaffe, kage i stearinlysets skær og en åben bar. Det bliver hyggeligt!
Det er første gang, vi afholder Søndagsskole, så vi leger og udvikler formatet sammen. Kom og vær med til at skabe et varmt og levende rum!
Flere datoer:
22. februar: Sårbarhed, stolthed, accept med Anders Hagerup Larsen
15. marts: Krop, samtykke og privilegier
12. april: Aktivisme, provokation og grænser med Sune Prahl Knudsen
Har du en god ide - noget, du gerne vil lave med eller for andre? Alle er velkomne! Vi kan altid bruge flere hænder, som har lyst til at være med til at drive huset og afvikle de arrangementer, der sker i huset.
Til Svans-det-selv kaster vi os ud i håndarbejdets afkroge. Huset trænger sommetider til lidt genopfriskning så giv en hånd med praktiske opgaver. Eller tag strikketøjet med, skriv din sang færdig, lær den svære kunst udi korssting eller giv din fascinator fylde og glimmer.