Bøssernes Befrielses Front indtager Højbro Plads. En hyldest til mangfoldigheden

Udstillingen er tænkt som en iøjenfaldende manifestiation i byrummet, hvor ord, billeder og illustrationer knyttes sammen for at markere 40 år med BBF. Historiske fotografier, grafisk materiale og slogans vil hermed berette historien om en unik, kulturel bevægelse, som kæmpede sin sag - bevæbnet til tænderne - med en god portion humor, dametøj og fuldskæg. Men måske endnu vigtigere for samtiden vil den bevise, at der på trods af en række fremskridt på bl.a. det kønspolitiske område, stadig er en værdikamp som konstant udkæmpes igen og igen.

Udstillingen vil bl.a. ved hjælp af velkendte, humoristiske slogans fra BBF's storhedstid tvinge beskueren til reflektion. Et eksempel på et sådan kunne være: "Alle mænd er bøsser!" Er dette et naivt postulat? En kompliment? Eller en ubehagelig anklage? Tesen er her, at blot bogstaverne er store nok, er man nødt til at tage stilling. Målet er naturligvis at kick-starte en større og vigtigere debat om, hvordan vi opfatter os selv og hinanden.

Lokationen Højbro Plads er et vigtigt og bevidst valg for denne udstilling. Nærtliggende Christiansborg Slotsplads dannede ofte rammen of flere af bevægelsens politiske happenings. Indtagelsen af Højbro Plads hvor også Absalonstatuen har sin plads, er ligeledes en manifestation af at det mangfoldige København til glæde for lokale såvel som danske og udenlandske besøgende.

Udstillingen vil være ubemandet og vises i hele jubilæumsugen.

Udstillingen er åben fra den 18. juni - 26. juni 2011.

Udstillingen er gennemført med støtte fra Tuborgfondet.

Projektledere: Mogens Ulderup og Jóhan Martin Christiansen.
Grafisk design: Paprika



Frivillig

Har du lyst til at bidrage med din hjælp til BBF jubilæumsuge, før og efter?

Læs mere her

Grafik og web PAWs FABRIKBøssehuset Mælkevejen 69D Christiania 1440 København K | info@boessehuset.dk