Showet er nok verdens mest outrerede drag monster konkurrence. Showet er en parodi på verdens skønhedskonkurrencer og homomiljøets dragshows, hvor vanvittige kostumer, drama, brunst og overfladisk kærlighed, præsenteres af homo-undergrundens fantastiske Frøkener med provokerende livsmod, kreativitet og stærk humor. Frøkenerne, som kan være af alle køn, skal vinde publikums gunst igennem de 3 showrunder: Strandsæt, Hverdagssæt og Festskrud . Det er publikum, som ved afstemning afgør hvem der bliver Frk. Verden 2011. Showet tager normalt et par timer og følges af et brag af en fest i Den Grå Hal. Der fortsættes med chill-out i Bøssehuset og Bøssehaven til langt ud på den lyse morgen.
Frk. Verden blev første gang afholdt i Bøssehuset i 1985 som en fund-raising event og voksede sig så stor at showet siden fyldte den Den Grå Hal på Christiania til bristepunktet. Showet har til formål at underholde, provokere og bringe hele homofamilien sammen om kåringen af Frk. Verden. Publikum opfordres også til at lege med og mange møder derfor selv op i flotte udklædninger. Selv om Frk. Verden først og fremmest er en masse sjov, er det også en køns- og seksualpolitisk kommentar til en kropsfikseret verden med stereotype skønhedsidealer og kønsrolleopfattelser både indenfor og udenfor homomiljøet, i bedste selvironiske Bøssehus ånd.
Frk. Verden er finalen på jubilæumsugen for Bøssernes Befrielses Front.
Læs mere om jubilæumsugen og se det store program her.
Se billeder fra Frk. Verden 2002 - 2000 - 1998
Billetter i forsalg er totalt udsolgt. Vi har fået mulighed for at sælge et begrænset antal billetter til Frk. Verden show i døren fra kl. 20.00. Kom udklædt i crossdress, så er chancen for en billet større!
Billetter til Frk. Verden efterfesten sælges i døren fra kl. 23.30 til Den Grå Hal. Pris: kr. 100,- som inkluderer en gratis drink.
OBS. Du kan betale kontant eller med Dankort i døren, samt i barerne i Bøssehuset og Bøssehaven. Det er ikke muligt at betale med Dankort i barerne i Den Grå Hal. Alle 3 barer er åbne fra kl. 20.
Vis dine venner at du skal til Frk. Verden 2011.
18.00
Middag på Jailhouse eller Oscar Bar Café.
Billetter kan købes her
20.00
Den røde løber rulles ud og dørene slåes op til Den Grå Hal.
21.00
Kæmper misserne om titlen som Frk. Verden 2011.
24.00 – 03.00
Dørene åbnes for de uheldige der ikke nåede at få billetter til showet, men gerne vil feste med.
Billetter købes i døren til Den Grå Hal. Pris kr. 100,00
03.00 – late
Festen fortsætter i Bøssehuset og haven til den lyse morgen.
Opråb til alle Frøkener
Stil op til Frk. Verden 2011
Det med småt
Frk. Verden 2011 Reglerne:
Nærmere information opdateres løbende.
Ret til ændringer i programmet forbeholdes.
Sidste nyt til pressen.
Læs mere her
News and information in english.
Read it all here
Grafik og web PAWs FABRIKBøssehuset Mælkevejen 69D Christiania 1440 København K | info@boessehuset.dk



